@article{AndkjaerOlsen, author = {Andkjaer Olsen, Ole}, title = {Symboler i Psykologien: Nogle Introducerende Overvejelser}, series = {Psyke \& Logos, Vol. 16, No. 1 (1995), pp. 9-36. [Online ISSN 2246-2449] [tidsskrift.dk/psyke/article/view/134128/179088]}, journal = {Psyke \& Logos, Vol. 16, No. 1 (1995), pp. 9-36. [Online ISSN 2246-2449] [tidsskrift.dk/psyke/article/view/134128/179088]}, abstract = {[First section] Symbolet er andet og mere end et middel til at udstyre et i forvejen velkendt indhold med en ornamental effekt, og det er andet og mere end en praktisk rekvisit til at overf{\o}re en koncentreret information p{\aa} tv{\ae}rs af kulturelle og sproglige barrierer. Symboler kan mobilisere sider af f{\o}lelseslivet, der ellers ikke kommer til udtryk, og de kan formidle nye erkendelser i et vanskeligt farbart terr{\ae}n. Symbolbrug kan desuden modsvare regressionsprocesser, der tillader den enkelte at bakke ud af fastk{\o}rte problemstillinger og (gen)opleve en enkelhed, en sk{\o}nhed og en f{\o}lelsesfylde, som ikke kendes i den prosaiske hverdag. Den regrederede personlighed kan hente styrke og klarhed i denne tilstand, hvad navnlig kunstoplevelsen og psykoterapien er eksempler p{\aa}. Symboler kan ogs{\aa} tjene til manipulation og ensretning og til at udviske forskelle. Hvor ordet >Danmark< f.eks. straks kalder p{\aa} opdelinger og relationer, er det danske flag et samlende symbol p{\aa} nationen og folket, et symbol, der sp{\ae}nder over og dermed tilsl{\o}rer de klasse- og interessemods{\ae}tninger, der m{\aa}tte v{\ae}re i befolkningen.}, language = {da} }